”Du ser tyk ud!” Ordene kom meget klart og tydeligt fra min søn.
Jeg havde købt mig et par fede cowboybukser. Jeg startede med at gå catwalk for min kæreste. ”Hvad synes du? Klæder de mig? Ser min røv
stor ud?” bombaderede jeg ham. Han kikkede pligtskyldigt op fra computeren for at se på bukserne, mens jeg spændt drejede mig rundt.
Der kom en sagte mumlen fra ham. ”Øhe skat?” ville jeg
vide. ”Hvad siger du? Du kan bare være ærlig” Han gentog, men det var stadigvæk meget uforståeligt, det der
kom ud mellem de næsten lukkede læber. Og så var det, at han pludselig kom tanke om, at han måtte i skuret efter brænde. Det kunne tilsyneladende kun gå for langsomt?
Tilbage stod jeg og prøvede at kaste et kik på min egen popo. Jeg lignede en hund, der prøvede at fange sin egen hale. Jeg følte mig lige så dum, for hvad pokker betød den
mumlen? Meeen, jeg tror nu nok, at jeg forstod så meget, at han var ikke så vild med de bukser. Ja?
Så var det, at jeg gik til min 16 årige søn. Han er så dejlig naiv og ligefrem over for det modsatte køn. Han har endnu ikke fået mentale tæsk af kvindekønnet for at være ærlig.
Så da jeg spurgte ham, om han syntes, at bukserne klædte mig, så var det, at han var meget klar i spyttet. ”Nej, det gør de ikke! Du ser tyk ud, og det er du jo ikke”. Tak, det var da et svar, jeg kunne bruge til noget.
Nu er bukserne byttet. Kæresten er retur
fra skuret, og sønnike har af mor her fået et point for ærlighed.