Min blog

Har jeg fortalt dig om den aften, hvor jeg sprang i den store sorte gryde? Nej?

 

Jamen, så skal du da høre om en dag for ikke så længe siden hvor jeg modtog en fælles besked fra min svigerinde Malene. Den lød ”Halløjsa Qvinder. Hvem vil med?” vedhæftet et foto af et arrangement, der lokkede kvinder til en aften med små fire timers yin yoga, saunagus og velvære. Samt stilhed. Lækkert. Det ville jeg da vildt gerne være med til. Jeg læste mig frem til i beskrivelsen, at der til en start som sagt ville være yoga, og bagefter 3 x gus. Imellem runderne i svedhytten ville man få lidt økologisk snacks, frugt, lækkert detox te og friskpresset juice. Jeg skyndte mig at få overført kr. 550 til Malene.

 

Tiden gik.

 

Dagen kom og endnu en besked kom fra Malene: ”Glæder mig til vi ses senere. Husk yogamåtte og tæppe, og bagefter skifter vi til bikini og er klar til svedhytte og dyp”. Jamen Malene, det er da det, vi gør.

 

Jeg havde tilbudt vores fælles svigerinde Dorte et lift fra Jyllinge, og på hele vejen ind til Havkajakvej på Amager talte vi om alt og ingenting. Du ved, snakken gik bare. Det var så først, da vi parkerede foran velværehuset INIPI på tangen ved Amager Strandpark, at Dorte lod sit blik falde på havet og bagefter kikkede lettere alvorligt på mig og sagde ”Ved du hvad? Jeg har tænkt. Jeg tror altså, at vi skal i havet”. Jeg kikkede forskrækket på hende. ”Ej, det skal vi altså ikke Dorte. Det står der ingen som helst ting om i deres beskrivelse. Det skal vi ikke”. Jeg jappede løs. Dorte gav ikke op så let. ”Men Malene skrev noget med bikini og dyp?”. Jeg kunne mærke en let prikken i mine kinder. ”Ej, det er nok bare et kar med is, man kan hoppe i, hvis man har de lyster? Se, der er da også alt for langt at gå herfra og ud til havet … alt for langt i bikini i november ”. Dorte gav mig ret.

 

Vi nåede dog kun lige over vejen fra parkeringspladsen til huset, hvor Malene og hendes to veninder Lotte og Lone stod udenfor og ventede på os, at vi så lagunen – vandet på den anden side af tangen. Fuck! Dorte og jeg kikkede på hinanden, og vi kunne ikke lade være med at grine. Lettere nervøst. Ohe, hvad havde jeg dog fået rodet mig ud i?

 

”Først yoga. Deal med én ting ad gangen Mette!” Og det var en fantastisk yoga. Nuj det var lækkert. Fem kvarter hvor vi blev guidet igennem en yin yoga af en utrolig empatisk yogi. Ejsa hed hun. Du ved, sådan en yngre lækker kvinde med den mest behagelige stemme og som gik stille rundt blandt os og rettede blidt, hvor der skulle rettes. Det kunne være en skulder, der skulle mere tilbage, eller en fod der skulle strækkes lidt mere og i den dur. Mere af det, tak. Men pludselig kunne jeg høre hende blidt slå de tibetanske bedeklokker mod hinanden, og der blev hilst ”namaste”. Så var vi klar til det næste kapitel: bikini & co.

 

Omklædt i badetøj fik vi alle smurt økologisk mudder på mave og lænd, og området blev pakket ind i gage. Det var gusmester Pia, der stod for den seance. Mudderet skulle efter sigende opstramme formerne, reducerer celluite og fedtophobning samt udsætte ældningstegn. Du giver den bare gas Pia! Ikke være fedtet med det mudder. Det skulle vi sidde med i svedhytten. Normalt er jeg ikke den store fan af saunaer, men i svedhytten var der til en start en meget behagelig temperatur. Det skulle naturligvis ændre sig i løbet af de næste 13-14 minutter, vi sad der. Jeg kampsvedte. Hold da op hvor det drev af mig, men på en okay måde. Til allersidst skulle vi selv tage gagen af. Og … nu ventede et dyp i vandet … hvor man så passende kunne vaske mudderet af.

 

Uha. Nu måtte jeg være sej. Jeg fulgte tæt efter Lotte, der er garvet vinterbader. Jeg tænkte, at jeg ville kopier hende. Det var først helt rart at komme ud af svedhytten, ud i mørket og hen ad den isglatte badebro ved den nu sorte lagune. Lotte hoppede prompte i vandet, en anden hoppede efter. Jeg prøvede også at overveje om, jeg skulle hoppe. Jeg skulle lige til, men fortrød. Nej, det måtte blive trappen. Jeg fik sat den ene fod i vandet. Føj for pokker hvor det var koldt. Den gik heller ikke. Jeg panikkede lidt på badebroen alt mens kulden begyndte at ramme mig. Men … jeg ville jo ikke være en tøsetøs, så jeg gjorde som Lotte forslog: Jeg holdt fast i trappegelænderet og hoppede. Blop!

 

Jamen, jeg panikkede maks! Hold da kæft! Ja, pardon mit franske, men hvor var det f…… koldt! Jeg fik heldigvis ikke hovedet under vandet, men resten af min kuldskære krop blev dyppet. Jeg kunne ikke bunde. Jeg var overraskende hurtigt oppe på badebroen igen. Så gik turen ellers retur mod huset. Jeg havde glemt mine klipklapper ved svedhytten, så det der på udturen var en behagelig gåtur, blev nu en iskold en af slagsen. Men mine stivfrosne fødder fik mig da retur til stuen i huset. Her kunne jeg slukøret konstatere, at jeg havde bevaret mudderet på kroppen. Bvdr! Til forskel fra de andre, der havde været længe nok i vandet til at skubbe det meste af. Hmm … Nå, pyt. Stik mig en omgang dexot te og lad mig lige sunde mig.

 

Kort tid efter skulle vi igen ud i svedhytten. Denne gang fik vi hver en lille bitte håndfuld mudder til ansigtet. Det sad vi selv hver især og smurte på hals, kinder og hager – og jeg tænkte, at jeg ville også smøre lidt på den rynkede pande. Lidt senere skulle vi smøre noget saltskub på resten af kroppen. Det var meget, meeeeget vigtigt, at vi ikke kom i nærheden af vores øjne. Alt mens vi skrubbede løs på kroppen, blev der atter varmere og varmere i hytten, og sveden begyndte at pible ud af alle porer. Også dem i panden. Så nu begyndte mudderet derfra at sive ned over mine øjne og mit ansigt. Hvor kvik havde man da lov til at være i sin egen opgang? Jeg kunne jo ikke tørre det væk, for mine hænder var smurt ind i det dersens saltskrub, så jeg måtte bare sidde lukkede øjne. Endelig blev det tid til at skulle ud af svedhytten. Ja, det havde jeg ikke selv lige set komme skulle være et stort ønske fra mig, men mig og mine nu røde øjne ud efter Lotte, ud til klipklapperne og videre ud på badebroen. Denne gang var jeg hurtigere til at komme i vandet, men lige så hurtigt oppe som første gang. Jeg fik desværre det meste af mit hoved under vand, hvilket ikke var en del af planen. Men pyt. Kun én gang tilbage.

 

Sidste omgang svedhytte skulle i beskrivelsen bestå af en stille runde i den nu helt mørke svedhytte. Men stille var den ikke, for der blev via en højtaler spillet et fantastisk mantra af en kvinde med en gudesmuk stemme. Et mantra på sanskrit vi måtte synge med på. Det lød altså fantastisk godt med sådan en 12-14 kvinder, der sang sammen i mørket. Wauw. Gåsehud. Lige inden vi for sidste gang blev sluppet ud i den kolde novemberkulde, fik vi besked på af gusmesteren, at nu da det var blevet koldere, skulle vi overveje at forkorte vores dyp i vandet. Lotte sagde drillende i mørket til mig: ”Ja, jeg ved ikke lige, hvordan du vil bære dig an med det”. Lotte havde ret. Jeg måtte bare gøre som de to andre gange. Altså hoppe i lagunen som en Blå Medova thepose: hurtigt i og allerhelvedes hurtigt op igen! Som sagt så gjort. Jeg syntes stadigvæk, at det var tisse koldt, men jeg kunne godt mærke dér tredje gang, at jeg ikke panikkede helt på samme voldsomme måde, som første gang. Skøn oplevelse midt i alt det sorte grumme vand.

 

Ak ja, det var om min aften i den store sorte gryde. Bagefter var det i tøjet, direkte hjem og i seng uden bad, for så ville kroppen få mere ud af alt det mudder og saltskrubbe, sagde Pia. Det var faktisk supersjovt, hyggeligt og det smager af mere. Jeg ved ikke, om jeg på sigt kan blive en vinterbader, men jeg er i hvert fald altid frisk på at udfordre mig selv. Så? Nogen der vil med en tur? Man får som bonus en fantastisk lækker hud af det, kan jeg hilse at sige.

| Svar

Nyeste kommentarer

28.04 | 07:06

Du er for sej

21.09 | 05:35

Fed beskrivelse. Får helt lyst, til at tage turen

05.07 | 12:51

Super dejlig læsning og rigtig stærkt løbet. Stort tillykke med bedriften
Stor inspiration.

05.07 | 05:07

Jeg er SÅ imponeret over, at du gør det. Et kæmpe tillykke med bedriften. Du er mega sej og meget inspirerende. Knus fra mig. <3