En skøn sommerdag for nogle år siden sad jeg på Skrænten i Jyllinge. Jeg sad og nød den helt fantastiske udsigt ud over Roskilde Fjord og Lilleø. Der var små joller, der lå
og vuggede, fugle der sørgede for baggrundsmusik, får der græssede, og et par både sejlede forbi i sejlrenden. Det var et smukt syn. Vi taler Morten Koch her! Jeg siger det bare!
Jeg havde det fantastisk. En følelse af velvære kriblede i min krop. Jeg var tryg, glad og tilfreds. Jeg sad og funderede lidt over livet. At jeg var et godt sted i mit liv. Jeg havde en fantastisk kæreste, jeg boede sammen med,
dejlige unger og familie og ikke mindst skønne venner. Alligevel kunne jeg mærke, at jeg ville have mere. Grådigt? Tja … Grådig på livet i hvert fald. Eventyret trak i mig. Jeg kunne mærke, at der var en lille
velkendt prikken i mit sind. Et ”er det ikke liiiige lovlig forudsigeligt det her?” Det var ved at være længe siden sidst, at jeg havde brudt hverdagens trummerum. At jeg for en periode kunne glemme alt om pendlerkort, forsinket
toge, gråt i gråt vejr, madpakker, 8-16 job – og bare være. Se verdenen med nye friske briller og med fornyet energi. Det var ved at være tid til at finde på noget. Men hvad skulle det være? Og behøvede jeg
overhovedet at ud i verden efter det eventyr? Kunne jeg ikke bare finde mig et i baghaven? Nja … Måske … Ej! Mens jeg sad dér, kom et fantastisk smukt skib sejlende. Bang! Der var den! Jeg kunne pludselig mærke, at det ville
jeg også. Sejle. En dag ude i fremtiden ville det være mig, man så på sådan et skib.
Klip til i dag hvor jeg prøver at få styr på
søfarts-ordbogen. Bagbord, styrbord, bov, hundevagt, pøs osv. Vidste du, at det at være havgal betyder at være søsyg? Jeg gjorde ikke. Og en talje har intet med den, vi kvinder stræber efter, men en hejsegrej med hjul!
Og beder kaptajnen tage mig af vanterne, så skal en bikiniklædt jeg ikke blondineundre mig over det, men i stedet kaste mit blik mod de tove, der støtter masten! Ak ja … jeg lærer det vel? På et tidspunkt …
Det er da lidt skægt. For vi har jo mange drømme, og det er langt fra alle, der bliver til virkelighed. Det er også helt okay. Da det med at sejle kom til mig, ja,
da var det da bare en drøm som så mange andre. At det kunne være herligt, spændende og lærerigt – men jeg havde den sommerdag ikke set det komme, at jeg nogle år senere skulle påmønstre et skib –
og leve den drøm ud. Betyder det så, at det var en useriøs drøm? Nej, overhovedet ikke. Men tanken om at skulle ud på de syv have fandt sin vej til mig, det smagte godt, føltes som noget skønt og rigtigt, men
så går livet jo videre. Den ene dag tager den anden. Det kunne lige så godt være forblevet en drøm, men så ville skæbnen, at jeg ud af det blå greb et tip fra en dykkerveninde. Og voila – resten er historie!
En drøm opstod, og nu bliver den til mit nye eventyr.